
Jeg har sat mig for at holde op med at ryge: Rygningen tærer på kondi og fysik mere end jeg bryder mig om. Men samtidig holder jeg af kicket.
Så for at få en idé om,
hvad det er, der faktisk giver mig det kick, lægger jeg mine tanker ud her, mens jeg prøver at få styr på, hvad det er, jeg får ud af at ryge. Når jeg tager
Fagerström testen, får jeg at det lavest mulige score på min
fysiske afhængighed, nemlig 0, nul. Alligevel holder jeg jo ikke bare op, så hvad er det egentlig jeg har gang i, når jeg ryger?
Jeg er overbevist om, at det ikke bare er en enkelt faktor, der bestemmer. Trods resultatet af Fagerström testen tror jeg nu nok, der er noget fysisk afhængighed, men dertil kommer en masse "psykologisk afhængighed", eller hvad man kalder sådan noget. Jeg kan da i hvert fald se fire faktorer, som virker ind på min beslutning om at tænde den næste smøg:
- Koncentration: Jeg har bare lettere ved at koncentrere mig, når jeg ryger.
- Trods, oprør eller selvhævdelse: At jeg selv bestemmer at tænde den næste cigaret, selvom "de fornuftige" fortæller mig, at handlingen har nogle negative konsekvenser.
- Selvopfattelse: Vi rygere har modet til at gå mod strømmen af de "fornuftige" der ved, hvad der er bedst for alle og gerne vil hjælpe og udøve deres myndighed overfor de "stakler", der ikke ved hvad der er godt for dem selv.
- Tilhør: At jeg føler mig som ryger blandt rygere. Ved at tænde den smøg slutter jeg en lille smule op om den 26-årige gadesælger i Tunesien, der ved at brænde sig selv ihjel den 17. december 2010 startede det arabiske forår.
Eller jeg identificerer mig med oprørerne i Libyen eller Syrien, idet jeg siger: "Måske har magthaverne ret, måske er de mere fornuftige end jeg, men jeg vil fandme selv bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv".
IT-entreprenøren Paul Graham gør sig
nogle tanker om hvordan afhængighed accellereres af teknologisk udvikling. Han sidestiller cigaretter, heroin, TV, Facebook og andre fornøjelser og gør opmærksom på, at alle fornøjelser er vanedannende.
Paul beskriver blandt andet hvad han selv gør for at bevare styringen i sit eget liv, og det lyder som en kamp på linje med at ryge de 3-4 dage om året, man faktisk har lyst, og altså ikke hver dag. Så lad mig holde fast ved, at rygning er en fornøjelse, et statement og - nåja - så er det nedbrydende for min sundhed. Lad mig også holde fast ved retten til at gøre ting, der er vanedannende. For det, der gør dem vanedannende, er først og fremmest at de
behager.
Svaret på mit indledende spørgsmål må derfor være: At
jeg bliver ved, fordi det er dejligt at ryge.
Konflikten opstår, når der er noget andet, jeg får mindre nydelse ud af
fordi jeg ryger. enten må jeg så lade mig trække rundt af smøgerne, jeg må lade dem ligge og sende lange blikke efter enhver stolt ryger, der forstår at holde skansen og blive ved med at pulse på sine smøger, eller jeg må prøve at bilægge striden, komme overens med mig selv og anerkende det "højere" formål, som jeg i dag kun fornemmer i form af en "fornuftens stemme".